Woollaston Estates

Nelson, New Zealand
 
Woollaston Estates hører i dag til blandt de absolut mest moderne og innovative vinproducenter på New Zealand. Ejendommen blev opført i 2000 med én simpel vision; ”…to produce top quality Nelson wines…” Et mål ejendommen har forsøgt at efterleve ved opførslen af det mest moderne og innovative vineri på New Zealand. Woollaston Estates er opført i 4 niveauer, hvilket muliggør, at vinen kan transporteres rund i vineriet udelukkende ved hjælp af tyngdekraften, uden anvendelse af pumpesystemer. Den specielle arkitektur muliggør en meget nænsom behandling af såvel druer som most i takt med at vinificeringen skrider frem.

Woollaston Estates ejer selv alle vinmarkerne, hvorved kvaliteten sikres fra vinmark til flaskeaftapning. Vinmarken Mahana, hvorpå druerne til vingårdens Tussock Pinot Noir dyrkes, betyder ”varm” på stammesproget Maori og er beliggende på sydøens nordlige distrikt Nielson. Mahana er med sine 100 m.o.h. blandt de højest beliggende vinmarker i Nielson mellem ”Upper Moutere” og kystlinien. Vinmarkernes høje beliggenhed, nordvendte skråninger med tilpas mængder af forårssol og varme, kombineret med kølige eftermiddagsbriser i løbet af midsommeren sikrer, at de store Pinot Noir-vine opnår en perfekt balance mellem frugtsyre, afrundet moden tannin, frisk forførende frugt samt en imponerende længde og kompleksitet.

Pinot Noir er ejendommens flagskib og signatur; en drue som ejendommens vinmager yder stor respekt. Vinmarkerne er tilplantet med moderne Bourgogne-kloner specielt tilpasset Mahanas mikroklima. Resultatet er en Pinot Noir med den klassiske bouquet og smag som vinmagere verden over efterstræber ved arbejdet med den sarte og elegante drue.

Efter en nænsom manuel høst og selektering overføres druerne til nedkølede gæringskar, hvor de udblødes over 4 dage – for at fremhæve mostens kompleksitet og struktur. Gæringen igangsættes herefter naturligt af druernes egne gærceller, som omdanner det naturlige sukkerindhold til alkohol i løbet af små 14 dage. Mosten overføres herefter til tank for at hvile, før mosten føres videre til delvis nye franske barriques. Under hele processen transporteres vinen udelukkende via tyngdekraft, muliggjort af vineriets 4 niveauer.


 

Leverandør i fokus
 
Schramsberg

Schramsberg har kun lavet mousserende vine i Californien sinde 1965, og alligevel er vinene legedariske, og tåler kun sammenligning med de allerbedste Champagnehuses prestige-cuveér. Siden 1862 har Schramsberg lavet uforglemmelige vine i Napa Valley. ...
Nyhedsbrev
 
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
 




 
Sigurd Müller Vinhandel A/S  ·  Otto Mønsteds Vej 2  ·  9200 Aalborg SV  ·  TLF. 98 18 50 99  ·  vin@smv.dk